Historien om Visionpool

starter på Danmarks Radio, hvor Villads Keiding var scenograf og designede tv-studier gennem fem år fra 1995 - 2001.

Villads Keiding var ofte involveret i udvikling af nye tv-programmer og så hvordan processerne ofte endte i misforståelser og utilfredsstillende projekter. Problemet er, at tv-programmer kommer til verden ved, at programmedarbejdere taler og skriver sammen, uden at have en metode der sikrer, at de ord de bruger faktisk betyder det samme.

For eksempel er det let at blive enige om, at man gerne vil lave moderne tv, men desværre er det langt fra sikkert, at alle mener det samme med ordet moderne. Det var her, at Villads Keiding - designeren - indså at en dialog om billeder er en dialog på et langt mere sikkert grundlag. Fundamentet til et banebrydende dialogværktøj var lagt – og Villads Keiding forlod DR.

Sammen med forskeren og den tidligere DR journalist og nuværende forsker på Ålborg Universitet, Jannick Kirk Sørensen, fostrede Villads Keiding på Malmö Högskola, K3 i 2003 idéen til et egentligt billedbaseret dialogværktøj, som skabte begejstring på den tidligere arbejdsplads DR.

I 2005 lanceres Visionpool dialogværktøjet offentligt på designkonferencen "In the Making" og med bistand fra Connect Denmark etablerede Villads Keiding i foråret 2006 Visionpool aps med en professionel bestyrelse i ryggen.

I starten af september 2006 lanceres certficering i Visionpool dialogværktøjet og BRFkredit certificeres som den første virksomhed ved at anvende Visionpool i deres værdiproces. Samtidig flytter Visionpool ind i Danmarks mest kreative netværkskontor, 'Den Kreative Republik' på Vesterbrogade i København.

Nu, i 2012,  tæller kundelisten navne som Grundfos, Nordea og Novo Nordisk  og konsulentvirksomheder som Attractor og Cowi.